Folkemøde 2018


Som nogle af jer måske har læst, så var jeg til Folkemøde på Bornholm i weekenden. Jeg var der over fra fredag til lørdag, fordi jeg skulle der over til et arrangementet, der hed Jeg føler mig ensom – spørg mig om alt, med Peter Mygind og en anden fortæller fra Ventilen. Selve Arrangementet forgik i en time. Lige inden vi skulle på tænkte jeg at en time var virkelig lang tid, men den time gik virkelig hurtigt! Til at starte med spurgte Peter ind til hvem vi var, og om vores oplevelser med ensomhed m.m. Imens vi snakkede kunne folk stille spørgsmål, og der kom nogle virkelig gode nogle! Ensomhed kan være en tung ting at snakke om, og selv om vi kunne se at folk blev rørte over vores historie, fik vi heldigvis også grint en hel del, og det var så rart. Det hele gik så fint, og da det var færdige nåede vi lige at snakke med Peter om, hvordan vi synes det var gået, inden vi skulle videre.

Arrangementet sluttede kl 17:30, og de andre fra Ventilen havde været i gang hele dagen, så vi fandt en bus og tog hjem til sommerhuset, hvor der var nogle der var i gang med at lave aftensmad. Efter aftensmad snakkede de andre om lørdagens program, de vil gerne være der når Folkemødet åbnede, så vi skulle allerede spise morgenmad kl 06:30, så der var nogle gik i seng, men de fleste af os blev oppe og spillede Hint. Jeg overvejede at gå i seng, fordi det havde været en lang rejsedag, og en dag med mange indtryk, men jeg valgte at blive oppe og spille med de andre, hvilket jeg var glad for, for det var virkelig sjovt!

Lørdag fik vi lavet morgenmad og kom hurtigt afsted – så hurtigt man nu kan komme afsted med 10 mennesker og to badeværelser 😛 Da jeg ikke er en del af bestyrelsen, havde de andre havde ikke sat mig på noget af programmet, så jeg kunne bare gå rundt og se hvad jeg havde lyst til, hvilket var helt fint med mig. Der er virkelig meget man kan opleve på Folkemødet, i år var der rigtig meget om unge og vores velfærd i vores samfundet og det synes jeg var rigtig fedt! Der er selvfølgelig også meget om politik og forskellige fagforeninger m,m men man bestemmer heldigvis selv, hvad man vil opleve.

Jeg skulle afsted fra Rønne kl 16:30 og jeg var først hjemme ved 21 tiden, så jeg havde heldigvis ikke nogle aftaler om søndagen, hvilket var virkelig dejligt, for jeg var helt færdig om søndagen. Hvis man ikke er til at være et sted med mange mennesker, (den befolkning der er til bogforum, er ingen ting i forhold til Folkemødet) så skal man måske lige overveje det en ekstra gang, men folk er så søde og hjælpsomme og så det er fint at små snakke med dem, når man er til de forskellig ting på programmet. Jeg er så glad for at jeg var der over med Ventilen, for de havde styr på det hele og det var simpelhen så hyggeligt at opleve det sammen med dem, og jeg er så glad for at jeg sprang til og bare gjorde det, og jeg kunne helt sikkert godt overveje at tage afsted igen til næste år, hvis der kommer noget spændende i programmet. Har i været afsted til Folkemødet?












Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen