På ønskelisten #13

Kender i det der med at drømme sig til den ene bog efter den anden? Tit sidder jeg selv,  på de forskellige internet sider og savler over den ene bog efter den anden. Det er ikke altid kun de nye bøger, men også gamle bøger, som jeg af en eller anden oversag ikke har fået købt endnu. 

Mørkets oprør 1: Tegnet 
af Kelley Armstrong

Maya Delaney har altid følt sig tæt forbundet med naturen og de store skove omkring hendes hjem – og det poteformede modermærke på hendes hofte føles som et tegn på, at hun hører til her. 

Men så begynder foruroligende ting at ske omkring den lillebitte medicinske forskningsby, Salmon Creek. En af skolens elitesvømmere drukner i en helt rolig sø. Pumaer dukker stadigt hyppigere op i skovene, og Mayas bedste ven begynder at udvikle ’dårlige fornemmelser’ om personer, som de møder. Det gælder ikke mindst, den nye dreng i byen, Rafe, en bad boy fra Sydstaterne, som Maya til sin store ærgrelse ikke kan være helt ligeglad med. Især ikke da det viser sig, at Rafe måske har viden om Mayas biologiske forældre – og om hvad der foregår lige under overfladen i den lille by … 

Tegnet er første bind i Kelley Armstrongs nye serie, Mørkets oprør. Mørkets oprør er en selvstændig fortsættelse af den populære trilogi Mørkets kræfter.

Jeg synes alt ved den her bog er spændende. For det første er det Kelley Armstrongs nye serie. Hende der også har skrevet serien Mørkets kræfter, som jeg også var en ret stor fan af, den gang den var på højkant.

Der udover synes jeg at den lyder som en bog der kan holde en fanget, bare ved at læse bag siden. Forsiden ser også speciel ud, på den fede måde, så jeg kan kun se positive ting ved bogen. Jeg glæder mig til at høre mere om den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen