Sjælehenteren af Katja L. Berger

Bogen er et anmeldereksemplar fra Katja L. Berger.

  Serie: Fortællinger fra Døden #1 ● Forlag: Dreamlitt ● Udgivet: 14/09/2017
● Indbinding: 249 (Hardback) ● Genre: Fantasy

“Du er ikke bare sjælehenter, er du?” Min nye makker ryster langsomt på hovedet. “Men hvem er jeg så?” “Du er høsteren,” svarer jeg. “Du er Døden selv.”

Da Raven dør, vågner hun op til et møde med selveste Døden. Efterlivets hersker tilbyder hende et evigt job som sjælehenter, men det, der virker som et ufarligt job, viser sig at være omgivet af ældgamle kræfter, der truer med at tage livet af både Raven og alle omkring hende. For at forhindre Dommedag må Raven alliere sig med både Himlen og Helvede i et forsøg på at nedkæmpe fjenden. Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender? Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gennem mørket?

Sjælehenteren er første bind i trilogien Fortællinger fra Døden.

_________________________

Da jeg havde hørt de første rygter om Katja havde planer om at skrive en fantasy serie, var jeg virkelig spændt på at høre mere om den og ikke mindst læse den. For Raven lød virklig sej, og jeg var helt vild med Katjas debutroman (De 7 Synder), så jeg var ret spændt på, hvordan Sjælehenteren, vil være i forhold til De 7 synder, og jeg glædet mig til at komme i gang med den!

Det var jeg helt vild:

● Jeg er helt vild med Raven. I starten møder vi velhavende og ubekymret pige, men hun gennem går en kæmpe udvikling, og hun i løbet af fortællingen ser vi hende blive til en stærk og rapkæftet kvinde, der ikke er bange for at stille spørgsmål omkring de ting der sker rundt omkring hende, og det var så skønt at følge den udvikling. I fortællingen møder vi også Zeph, Døden, Lucifer og Jahve, og Katja har formået at give dem alle samme, hver deres unikke personligheder, og de var virkelig underholdene på hver deres måde. Jeg glæder mig til at læse mere om Raven og ikke mindst Zeph, (jeg er glad for at vi får lov til at høre mere til ham, for han er ret mystisk) men jeg håber også at vi kommer til at møde Døden, Lucifer og Jahve igen, for jeg følger slet ikke at vi er færdige med dem.

● I starten af bogen befinder vi os i Manhattan, men hurtigt befinder vi os i en verden, hvor religion og myter er en vigtig ting for Raven og hendes nye tilværelse, det passer så fint ind til bogens fantasy del, og man kan tydeligt mærke at Katja ved, hvad hun taler om, og man er ikke i tvivl om hendes kærlighed til fantasy genren og det er virkelig fedt for os læsere.

● Det her er som sagt Katjas anden bog og man kan tydeligt se en kæmpe udvikling som forfatter i forhold til hendes debutroman, for Sjælehenteren er virkelig velskrevet! Raven historie er blevet fordelt på 3 bøger, og det er rigtig rart, for så skal det hele ikke klemt ned til en bog, og det giver også Katja plads til at kræse om dejtaljerne og bogens karakterer og det er så lækkert. Katja har givet bogen i et let læseligt sprog fyldt med humor og cliffhangere, så man kan slet ikke give slip bogen, når man først er begyndt på den.

Det var jeg knap så imponeret over:

● Der er ikke særlig meget, som jeg ikke kunne lide ved bogen. Det eneste jeg er lidt ked af er at bogen ikke er længere, for bogen kunne sagtens være på flere sider, og så kunne der være plads til endnu flere detaljer til historien og Raven – jeg gad fx godt at høre mere om hendens liv før hun døde men det er en lille ting, og det kan jo være at det kommer i løbet af serien.

Det skal ikke være nogle hemmelighed at jeg havde en del forventninger til Raven og hendes historie. Heldigvis kunne Katja godt leve op til dem, og jeg nød at læse Sjælehenteren. Jeg var underholdt fra start til slut og jeg vil helt sikkert anbefale Sjælehenteren, for det var en fornøjelse at læse den og jeg skal helt sikkert også læse de to sidste bøger i serien, så jeg kan høre, hvad der skal ske med Raven og ikke mindst Zeph. Har i læst bogen?

 Star free iconStar free iconStar free iconStar free iconStar free icon

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *