Sommerferie (2018)

Så blev det endelig min tur til at få sommerferie, og jeg har sådan set frem til den! Udover min ferie i Wien med familien (som var fantastisk!) og helligedagen i foråret har jeg ikke haft nogle ferie siden julen, så det bliver godt at have 3 ugers ferie. De sidste par år har min ferie bare været helt booket fra start til slut, men i år har jeg stort set ingen planer, og det er virkelig skønt!

  • På søndage tager jeg til Jylland for at besøg min veninde og hende kæreste. Det var dem jeg var til Bryllup hos i starten af året (jeg ved ikke om i kan huske det) og de kom her til Sjælland til min fødselsdag, hvor vi også havde en dag i København (det er der billedet er fra) inden de skulle hjem og det var super hyggeligt! Jeg glæder mig til at komme hjem til dem, og have nogle dage i Jylland.
  • Den anden ting jeg har planlagt er BookTube-A-Thon. Det minder lidt om Readathorn, men i stedet for at læse i 24 timer, så læser man i en uge og i løbet af den uge vil der komme en masse udfordringer på Youtube og Instagram. BookTube-A-Thon har kørt i nogle år – og for det meste om sommeren, men det er første gang at det passer til min ferie, så detr for er det første gang at jeg har mulighed og overskud til at deltage i det. Jeg tror det bliver så sjovt, og hvis i vil vide mere om det kan i se det her, hvor Ariel forklare, hvad det er og hvad det går ud på, BookTube-A-Thon køre fra den 30 juli til den 5 August, og jeg har stort set ingen planer i den uge, så jeg håber at jeg får en sjov uge, hvor jeg får læst en masse bøger.
  • Den sidste ting jeg skal er en weekend i sommerhus til Lolland med 4 venner. Vi var der også sidste år, og det bliver så skønt at komme der ned igen. Lige som sidst regner vi også med at vi skal lave noget lækkert mad, spille nogle brætspil, se området og ellers bare slappe af. Sommerhuset og området det er i, er så fint, og det er fantastisk at vi låne det som vi vil. Det er faktisk ikke særlig tit at den her vennegruppe ses, men når vi gør, er det altid så hyggeligt.

Det er de lidt støre planer jeg har. Udover dem har jeg nogle få aftaler, hvor jeg blandet har fødselsdag, og forskellige ting som en tur til Bakken, Tivoli og Zoologisk have, jeg vil også gerne til Grøn (Grøn koncert), men jeg tror ikke at det bliver til noget – Det kommer an på om jeg kan finde en at opleve det med. Der kan nå at komme flere aftaler, men jeg vil faktisk gerne have så få som muligt, så jeg kan slappe af her hjemme. Har i sommerferie og hvad skal lave i løbet af sommeren?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen