Utopia (Død verden #2) af Louise Haiberg

Bogen er et anmeldereksemplar fra Tellerup. De følgen holdninger og tanker om bogen er mine egne.

Serie: Død verden #2  Forlag: Tellerup   Udgivet: 11-11-2017  Bog: Indbundet. 256 sider

Mit navn er Nera. Dette er mit liv, min virkelighed. Den nye verden. Jeg begyndte at skrive dagbog for ikke at glemme dem vi mister. Fordi jeg ikke længere kan holde ud at glemme dem. Den indeholder min historie. Mine minder og beskrivelser.  Jeg skriver dem til fremtidige generationer.

Nera og hendes gruppe når den sikre zone,  en bid af den gamle verden: Utopia. Hun forsøger at passe ind i en verden hun ikke længere føler hun tilhører,  men fortidens spøgelser plager hende, og Utopia har skyggesider.  Nera har kun fred i sindet når hun er sammen med Bane.  Er de virkelig i sikkerhed eller er den sikre zone blot en illusion?  Og kan man elske en vampyrelver?

_________________________

Den første bog tog mig med storm. Jeg elskede alt fra Nera, dagbog siderne, sproget og den barske historie om den daglige kamp om overlevelse. Så da jeg havde vendt den sidste side gik jeg straks i gang med at læse Utopia. Utopia er mindst lige så spændende som Monstre, og jeg er så glad for at jeg kunne tag den op og og læse den med det samme.

Nera og hendes gruppe er kommet til Utopia, men Nera følger sig langt fra sikker. Hun ser fare overalt og der bliver ved med at komme nye spørgsmål om Utopia og Vampyrelverne, men der er igen der vil svare på dem og hun bliver mere og mere usikker og rastløs i den nye verden. Der udover er der også hendes mareridt og den dårlig samvittighed for de mennesker der lever blandt zombierne der tynger hende og er med til at forstærke hendes desperation og fortvielse om hendes valg om at leve i Utopia var det rigtige valg. Så Nera  går og bruger en masse tid på at være bange for om nogle opdager hvor langt ude hun er, for hvad gør Vampyrleverne, med de mennesker der udgør en trussel mod Utopia, og hvor lange kan hun holde ud at lave i en illusion? Det er hårdt at læse om hvor svært Nera har det. Jeg kan sagtens forstå hende, men på den anden side, så kan jeg heller ikke forstå, hvorfor hun ikke kan falde til som de andre personer i hendes gruppe. I den første bog høre vi om hendes tætte forhold til Aiden, og det spirende forhold til Bane, men i Utropia høre man næsten ikke noget til dem, og det synes jeg er rigtig ærgerligt, for jeg vil gere høre meget mere om dem, og deres tanker om det hele.

Louise har gjort det igen! Hun formår mig at fange mig fra den første side til den sidste side var vendt. Hun slutter Utropia af med en nervepirrende afslutning og jeg er virkelig spændt på at se, hvordan det det hele bliver afsluttet i det næste bind, der er den bog i serien. Hvis du endnu ikke har læst bøgerne synes jeg, at du skal skynde dig ned i den nærmeste boghandel og købe dem, for de er virkelig gode, og jeg vil varmt anbefale dem.

 Star free iconStar free iconStar free iconStar free iconStar free icon



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *